Afholdte aktiviteter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Infomøde om Esbjerg Byhistoriske Arkivs databaser
Torsdag, den 23. februar blev informationsmødet om søgning i Esbjerg Byhistorisk Arkivs databaser afholdt med 39 deltagere. Et tilsvarende møde blev afholdt den 1. februar med 22 deltagere. E-arkivar Toke Jensen og Projektmedarbejder Henning Jessen viste, ved hjælp af forskellige eksempler, hvorledes man bedst kan finde det man søger efter. Informationen var koncentreret om søgning i Borgerdatabaserne, Byrådets forhandlingsprotokoller, Søulykker/Fiskekuttere, Esbjerg Billeddatabase og Historisk Atlas samt muligheden for at finde oplysninger om samme hændelse eller person i flere kilder – eksempelvis en forulykket fiskekutter.
Barn af Esbjerg
Fortællerækken Barn af Esbjerg består af seks fortælleformiddage hvor personer, der er født og opvokset i byen fortæller deres historie. Torsdag d. 30. oktober 2008 blev den anden formiddag i rækken afholdt, og her havde Carl-Johan Grabe sagt ja til at fortælle om sin Esbjerg-baggrund. Carl-Johan Grabe (født 1941) er født, opvokset og har med få afbrydelser (militærtjeneste) altid været bosat i Esbjerg.
Formiddagen begyndte for de 40 deltagere med kaffe, morgenbrød, sang og hyggeligt samvær.

Se flere billeder her.
Aftentur til Møgeltønderkirke
Tirsdag d. 16. september havde arkivet en aftentur til Møgeltønder Kirke. Kirken var som bekendt i maj måned 2008 ramme om Prins Joacims andet bryllup. Kirken er speciel i sin indretning og fortæller også sin egen historie om mødet mellem dansk og tysk.
De 70 deltagere på udflugten fik rundvisning og fortællinger om kirken og dens historie af en lokal guide. Nedenstående er et udpluk af billeder fra besøget i Møgeltønder Kirke.
Efter besøget i kirken, var der kaffebord på Møgeltønder Vesterkro.

Se flere billeder her.
Kulturhistorisk hverdagstur til Langeland
I forlængelse af kurset i Dansk udenrigspolitiks historie arrangerede Esbjerg Byhistoriske Arkiv en tur til Langeland, hvor bl.a. Langelandsfortet - ét af Danmarks få koldkrigsmuseer - blev besøgt.

Se flere billeder her.
Kulturhistorisk søndagstur til Sprogø
Søndag d. 13. april 2008 gik turen til Sprogø, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv havde fået særlig tilladelse fra Storebæltskonsortiet, til at aflægge øen et besøg. 50 deltagere deltog på denne fantastiske tur, der måske var sidste chance for at se øen, idet antallet af besøgene vil blive skåret voldsomt ned.
Turen indebar både rundvisning med guide på Sprogø, men også en enestående mulighed for at opleve broen helt tæt på. Se et detaljeret program over turens forløb og indhold her.
Dagen blev afsluttet med middag på Fjeldsted Kro.

Se flere billeder fra turen her.
Generalforsamling/25-års jubilæum i SESF
Esbjerg Byhistoriske Arkiv og SESF har gennem en del år arbejdet tæt sammen, bl.a. om udflugter og kurser. SESF (Sydvestjysk Egns- og Slægsthistorisk Forening) er en forening, der har til formål at samle egns- og slægtshistorisk interesserede, for ved fælles indsats, oplysende foredrag, kurser og lignende at øge kendskabet til lokalhistorisk arbejde og slægtsforskning.
Generalforsamlingen d. 13. marts 2008 blev usædvanlig, idet foreningen kunne fejre 25-års jubilæum. Af samme grund var generalforsamlingen flyttet til Dronning Louise på Torvet i Esbjerg, hvor der også var kaffebord og diverse aktiviteter.

Se flere billeder her.
Værksted for lokal- og personalhistorie
Esbjerg Byhistoriske Arkiv afholdte løbende på mandage i januar, februar og marts måneder 2008 kursus for interesserede i lokalhistorie og slægtsforskere. På dette værksted arbejdede deltagerne med individuelle emner med hjælp fra bl.a. arkviets samlinger og mikrofilm.
Tysk i Danmark - Kulturhistorisk Hverdagstur
I forlængelse af kurset i Dansk Udenrigspolitik arrangerede Esbjerg Byhistoriske Arkiv en heldagsudflugt med udgangspunkt i temaet tysk i Danmark. I udflugten indgår bl.a. besøg på Knivsbjerg, besøg på Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg m.m.

Se flere billeder her.
Studietur til Landsarkivet i Viborg
Fredag d. 28. februar 2007 gik turen til Landsarkivet i Viborg, hvor arkivets læsesale og personale stod til rådighed i tre timer. De ca. 50 deltagere havde forinden haft muligheden for at forudbestille arkivalier, så de kunne få mest muligt ud af arbejdstimerne på arkivet.
På hjemturen blev der gjort holdt ved Rindsholm Kro til lidt kaffe og kage.

Se flere billeder her.
|